Selskabet DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER  
 
Tilbage til forsiden
Tilbage til
Hvad skete der...
 

Tordenskjold & Kold

Filmen er til 5 stjerner og kan kraftigt anbefales til Tordenskiold-Venner i alle aldre - selv historikere - og med en af de mest overraskende filmslutninger der er set i mange år. Mysteriet om duellen lever videre.

Filmen havde premiere i København torsdag 28. januar 2016, og Selskabet havde fået arrangeret en særforevisning lørdag 30. for et halvt hunderede medlemmer og gæster. Det var med en blanding af forventningens glæde, usikkerhed og spænding, vi gik ind i Dagmar Bios Sal 3 for at se filmen om vor søhelt og hans kammertjener - vi blev positivt overrasket. Også selv om det eneste verdenshav vi så, var krusningerne i Christianshavns Kanal, og den eneste kanonild kom fra de miniaturekanoner som kammertjener Kold solgte efter hver af Tordenskiolds dramatiske beretninger om Slaget i Dynekilen i 1716.

Tordenskiold & Kold er ”en sand historie – langt hen ad vejen” som Nimbus Film selv kalder den, og det er en rigtig god film. Sjov, barok tragikomedie med hint op til i dag, og mange fine detaljer, finurligheder og lag i historien. Rigtig flotte skuespilpræstationer, kameraføring, lyd og musik, og specielt indendørsoptagelserne havde den helt rigtige stemning med den lidt slørede candle light belysning.

Den efterfølgende seance med i
nstruktør Henrik Ruben Genz og producer Lars Bredo Rahbek, der fortalte om deres intentioner med filmen var meget informativ, og vi havde efterfølgende en livlig og meget positiv debat. Holmens Kirkes provst Ejgil Bank Olesen - som til daglig passer på Tordenskiold i sakofagen i Kapelsalen - ramte hovedet på sømmet med sin bemærkning om, at Tordenskiold efter krigens afslutning nok led af en form for, hvad vi i dag kalder post-traumatisk stress. Provsten har jo selv omgang med soldater der har været i krig.  

Efter film og debat var der frokost skafning på Axelborg Bodega, hvor snakken gik livligt om filmen, og den positive stemning blev løftet et par grader mere. Succesen var hjemme.

Tordenskiold:"Det går glædeligt".
 

 
  klik på billederne for at se dem i fuld størrelse