Selskabet DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER  
 
Tilbage til forsiden
Tilbage til
Hvad skete der...
 

Sommerudflugt 2013 gik til Tøjhusmuseet: Danmarks krige

Nyåbnet udstilling om Danmarks 21 krige på 500 år

Krig er ikke undtagelsen, snarere reglen. Danmarks historie som nation er vævet tæt sammen med historien om Danmark som krigsmagt. Næsten alle generationer af danskere har haft en krig at skulle forholde sig til.

Lørdag 31. august kl. 10.45 mødtes 45 Tordenskiold-Venner ved hovedindgangen i Christian IV’s gamle Tøjhus på Slotsholmen. Selskabets formand kontreadmiral Lars Kragelund bød velkommen med en introduktion til den nye udstilling, hvorefter vor sprudlende, højt og tydeligt talende guide Andreas Tage Aagaard tog teten. Andreas startede i Kanonhallen med selve Tøjhusets historie, hvorefter gik vi op til den smukt ny renoverede 1. sal. Rummet, designet på montrerne og deres historiske indhold gik op i en højere enhed. Virkelig et besøg værd. Perfekt var det også, at Andreas fortalte os historien om de 21 danske krige fra år 1500 til i dag med stor entusiasme og et stænk af humor. Afslutningsvis takkede Selskabets formand varmt for en formidabel gennemgang, som deltagerne fulgte op med en bragende applaus. Alt i alt en stor oplevelse. 

Derefter forlagde vi de få hundrede meter til den maritime og hyggelige Kanal Cafeen fra 1852, beliggende i Frederiksholms Kanal nr. 18. Her spiste vi en lækker frokostplatte og sluttede med at kåre Niels Juul-Larsen som vinder af idékonkurrencen til Selskabets 50 års jubilæum i 2015. Kl. 15.00 sagde vi farvel og tak for en flot, informativ og meget hyggelig dag.
 

Chris Dam