Selskabet DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER  
 
Tilbage til
Tordenskioldprisen
  1972    Kaptajnløjtnant Per Lorents Nielsen

9. august 1971 undsætter kaptajnløjtnanten i sin lille Alouette III helikopter tre tilskadekomne deltagere i en fransk bjergbestigningsekspedition på fjeldet Apostelens Tommelfinger ved Lindenau fjorden i Sydgrønland.

Den ene af franskmændene ligger med åbent benbrud i bunden af en slugt så snæver, at den store S-61 helikopter fra Grønlandsfly opgiver. Franskmændene har på det tidspunkt været uden mad og drikke i fem døgn. Under den sidste af to redningsaktioner sænker et tykt skydække med meget ringe sigtbarhed sig over fjeldet. Kun ved at vise initiativ, forudseenhed og beslutsomhed, samt sund dømmekraft og fremragende luftmandskab lykkes det Per Lorents Nielsen at følge en gletscherspalte med uhyggeligt få meters afstand op over fjeldet, finde den sidste af de forulykkede på afsatsen, få ham ombord, mens helikopteren kun delvis hviler på iskanten, og komme sikkert tilbage til inspektionsskibet INGOLF, der ligger i nabofjorden
 

 
   
  Prismodtageren kaptajnløjtnant Per Lorents Nielsen efter prisoverrækkelsen flankeret af viceadmiral S. Thostrup (th.) og Selskabets stifter direktør E. Friisager. Prisoverrækkelsen foregik i Nyholms Hovedvagt "Under Kronen".