Selskabet DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER  
 

 

Tilbage til
Artikler
   
 

På kanoner og pokaler.

Kronik i Jyllands-Posten 29 juli 1964.
af daværende Stud. Mag. Hans Christian Bjerg, København
Gengivet med tilladelse af Hans Christian Bjerg 2001.
© Hans Christian Bjerg,
hcb@ra.sa.dk

De mange anekdoter om Tordenskiold fortæller i rigt maal om søheltens dristighed og humoristiske sans. De officielle beretninger fra samtiden beviser, at det ikke er lutter løgn alt sammen.

En af de mest kuriøse episoder i vor søkrigshistorie, der vist nok tillige er ret enestående, fandt sted i disse dage for et kvart årtusinde siden på Skageraks bølger.

Hovedpersonen var den næsten 24-Arige "Capitain-Lieutenant" i den dansk-norske fælles-flåde Peter Wessel - den senere Tordenskiold.

Der er grund til at standse op og mindes denne lille episode ikke alene på grund af dens uortodokse afslutning og følger, men også fordi interessen for Tordenskiold synes at være spillevende i vore dage. For nylig er således i Norge hans breve udgivet i bogform.

De mange anekdoter, som fortælles om Tordenskiold, er det kun for en dels vedkommende lykkedes det 20. århundredes kritiske forskning at verificere. Den lille episode, der skal berettes kort om her, vil man umiddelbart henføre til anekdoterne. Men sandheden er, at det er et af de punkter i Tordenskiolds liv, der er klarest - og forsåvidt fuldt - belyst.

- - - - - - - -

Peter Wessel havde med sit skib LØVENDALS GALLEY i juni-juli 1714 opholdt sig ud for Norges vestkyst for at tilintetgøre en svensk kaper der flere gange var observeret i farvandene ud for Bergen. LØVENDALS GALLEY var en velsejlende ca. 100 m. lang fregat med en armering på 18 kanoner bestående af 6 og 4 pundige. Den var bygget i Langesund i Norge.

Da der imidlertid ikke viste sig nogen svensk kaper, gjorde Wessel en afstikker syd på for at afskære evt. kapere, der opholdt sig i Nordsøen, retræten til Gøteborg.

Den 24 juli var Wessel på Flekkerøen (syd for Christianssand) for at proviantere. Efter at være sejlet ud herfra samme dag mødte han ud for Kap Lindesnæs den 26 juli ved 14-tiden et skib, der tonede engelsk flag og vimpel. Af det uddrag af LØVENDALS GALLEY’s journal for året 1714, som er bevaret, fremgår det, at dens unge chef var velbevandret i datidens søkrigskunsts små kneb. Wessel forte nemlig selv hollandsk flag - for alle eventualiteters skyld.

Da England og Holland ikke var i krig med hinanden var der intet til hinder for, at de to skibe, efter høfligt at have hilst på hinanden, havde sejlet videre hver sin vej. Det andet skib vendte imidlertid efter Wessel og skod 2 skud med skarpt efter ham for at få ham til at lægge bi.

På LØVENDALS GALLEY formodede man nu, at der var noget galt og gjorde sig klar til kamp. Wessel satte sit danske flag under afgivelsen af 3 skarpe skud, der var den dansk-norske løsen. På det andet skib, der viste sig at være en større fregat på 28 kanoner, blev det engelske flag strøget, og i stedet sattes det svenske "Konge-Giøs", mens den engelske vimpel blev stående. Samtidig afgives en bredside mod LØVENDALS GALLEY.

Wessel var imidlertid ikke af den slags, der lod flaget stryge, blot fordi han på nært hold havde fået en overhaling af en større fregat end hans egen. Han bed fra sig det bedste, han havde lært. De to skibschefer gav nu hinanden den ene bredside efter den anden. Skibene kæmper uafbrudt i ca. 7 timer indtil omkring 2115, da der sker det noget uventede, at det større, fjendtlige skib, der jo havde angrebet først, sætter flere sejl for at "echapere” fra sin mindre modstander.

Besætningen på Wessels skib havde åbenbart med deres kanoner tilredt det fjendtlige så meget, at rollerne med et var byttet om. Wessel setter nu også flere sejl for at indhente fjenden og fortsætte kampen.

Med sin velsejlende fregat, der stadig var intakt, var Wessel nu en overordentlig farlig modstander for den store svenske. Han kunne meget nemt indhente svenskeren og efter at have givet ham et par bredsider lægge sig uden for skudvidde for evt. at reparere. Ved at gentage denne operation havde Wessel mulighed for at udmatte og sønderskyde fjenden.

Da Wessel atter har indhentet den nu undvigende fjende omkring 2230, genoptages kampen, men ebber dog ud 1 1/4 time efter, da mørket lægger sig over kamppladsen. Man vedbliver dog med at have hinanden i sigte.

Allerede kl.6 næste morgen løber Wessel atter sin modstander på siden, og der kæmpes heftigt. I morgenens skarpe lys er bredsiderne mere præcise, og skaderne og tabene er store på begge skibe.

Efter 3½ times kamp må Wessel sakke agterud for at reparere. Store dele af rigningen på LØVENDALS GALLEY er bortskudt, og den har fået 3 grundskud. Men man giver ikke op. Besætningen presser den endnu engang op ved siden af den efterhånden sønderskudte modstander. Klokken er omtrent 1330.

Da man har kæmpet i ca. 2 timer, melder "arkelimesteren" på LØVENDALS GALLEY, at der nu kun er ca. 4 skud tilbage til hver kanon.

Det vil absolut være uforsvarligt at bortskyde al ammunition, man har ombord. Da kampen begyndte den foregående dag, havde man haft 1157 pund "Krudt og Lodd" nu er der kun 44 pund tilbage.

Wessel giver øjeblikkelig ordre til at indstille skydningen, og sender en af sine trompetere som parlamentær over på det fjendtlige skib. Denne skal melde kaptajnen på dette, at Wessel for denne gang mg lade ham passere, da hans eget krudt er "mestendels forskudt", men hvis kaptajnen vil komme ombord hos Wessel skal dette ske "på Parol" - altså med frit lejde da han har kæmpet som en brav karl. Endvidere skal trompeteren sørge for at få at vide, hvad det er for et skib og i øvrigt holde øjne og ører åbne.

Trompeteren vender tilbage med en hilsen fra den fjendtlige kaptajn. Han kan (desværre ikke tage imod Wessels tilbud, men hvis denne vil komme ombord hos ham, vil han lade det passere 'på Cavallier-Parol".

Det fjendtlige skib var en fregat på 28 kanoner bestående af 8 og 6 pundige og "nogle Sving-Basser". Ombord var der omkring 150 mand "Engelske Officerer og Folk, undtagen en deel Norske og Svenske". Det var købt for svensk regning i England og var under en engelsk kaptajn på vej til Gøteborg.

De to skibe nærmer sig nu hinanden, Wessel har stadig alle sejl sat og lader folkene blive på deres poster for hurtigt at kunne genoptage kampen, hvis den anden - mod forventning - atter vil begynde at skyde. Da de er kommet i praje-afstand, beder den engelske kaptajn i en "Sprach-Trompet" Wessel om "på Parol at opgive sin Fokk”, så de kan holde samme fart og tale sammen. Dette gør Wessel, idet han råber over til englænderen, om denne har "Krudt og Lodd" at låne ham, så at de kan fortsætte duellen mellem de to besætninger.

Det er ikke altid, at man får svar i samme ånd, som man spørger Men Wessel havde tilsyneladende her mødt en modstander af samme støbning som ham selv. Den engelske kaptajn svarer nemlig, at han desværre kun har til sig selv, men at han gerne vil drikke på sin modstanders sundhed. Lidt efter kommer han frem på skansedækket agter mod en hævet pokal, som han, efter at have udbragt en skål for Wessel ledsaget af 7 hurraråb "at hans samtlige mandskab", kaster over hovedet.

Efter at have udtrykt det håb, at de atter må mødes, når han har været inde at hente mere krudt, udbringer Wessel en lignende skål for sin modstander og lader sit mandskab ledsage den med kun 3 hurraråb!

Sluttelig beder de to kaptajner hinanden om at hilse gode venner henholdsvis i Gøteborg og København, hvorefter de sejler hver sin vej begge hårdt medtagne af kampen.

Wessel stikker nordover og det svenske skib med sin engelske kaptajn og besætning fortsætter østover mod Gøteborg.

Denne affære har inspireret marine- og historiemaleren Christian Molsted (1862-1930) til et af hans malerier, malet i 1923 med den meget dækkende titel "På Kanoner og Pokaler".

Han har her forsøgt med nænsom og sikker hånd at fange det enestående øjeblik, da de to fjender skåler på hinandens sundhed. I maleriets centrum ses den skålende Peter Wessel på LØVENDALS GALLEY’s dæk blandt sine folk, der hvor han som regel opholdt sig under kamp - eller når et arbejde skulle gøres. Til venstre skimtes mellem vanter og vævlinger på LØVENDALS GALLEY den engelske kaptajn på sit skibs skansedæk ligeledes hævende sin pokal.

Man synes at fornemme tumulten og hurraråbene på de to medtagne skibe, hvis mandskaber har udmattet hinanden i en tvekamp på liv og død. En tvekamp, der har strakt sig over et døgn, af hvis timer man har kæmpet de 14. Andre historiemalere har også ladet sig inspirere af episoden, men Christian Molsteds maleri er absolut i særklasse.

- - - - - - - -

At denne romantiske søduel forekommer ejendommelig i vor "totalkrigsalder" er i og for sig ikke mærkeligt, men at affæren forekom samtiden utilladelig dristig - eller rettere sagt dumdristig - forekommer sikkert de fleste nok så mærkeligt. Thi dette pudsige marinetableau fik et efterspil i form af en krigsret.

Da kongen, Frederik IV, havde fået forelagt den unge Wessels rapport om intermezzoet i Skagerrak, gav han Admiralitetet ordre til at lade dennes konduite prøve ved en krigsret. "Søe-Etats Fiscalen", Nicolai Friesse, blev sat til at udarbejde anklageskriftet mod Wessel. Denne blev med sin fregat, og dens besætning kaldt til København for at blive afhørt. Krigsforhøret holdtes ombord på LØVENDALS GALLEY den 13. og 14.november s.å. Desværre tillader pladsen ikke her at komme nærmere ind på de mange detaljer, som forhøret indeholder. Men så meget kan siges, at adskillige fakta om affæren ville vare gået tabt for eftertiden, hvis der ikke var blevet holdt krigsforhør. Således lykkedes det bl.a. at få oplysninger fra en matros der havde været ombord på det fjendtlige skib, og fra en officer, der havde siddet i svensk krigsfangenskab i Gøteborg.

De kunne berette, at skibet, som Wessel havde mødt, hed DE OLBING GALLEY og den engelske kaptajn Bactmann. Hvis Wessel havde forsøgt entring, ville man have overgivet sig; så udmattede havde man været efter den hårde kamp. Matrosen kunne fortælle, at de svenske ombord under kampen flere gange havde forsøgt at stryge flaget, men at dette var blevet forhindret af Bactmann. Proceduren fandt sted i slutningen af november. Fiskalens anklage lod i det væsentligste på, at "Capitain Lieutenant" Peter Wessel burde degraderes, indtil saa længe han lærer at bruge bedre Soldatskab", fordi han havde fulgt efter den overlegne modstander, da denne flygtede, og derved udsat sit skib for fare. Endvidere havde han ved en trompeter meddelt fjenden sin egen mangel på krudt og havde derved blottet sig utilladeligt. Endelig havde han skålet med modstanderen, ”hvilket", som fiskalen udtrykte det, "var en Gasconnade, som en Søe-Mand og Soldat ei er anstaaelig". Betegnende nok havde fiscalen ikke kunnet finde en paragraf i søkrigsartiklerne, efter hvilken denne særprægede episode kunne dømmes, men måtte ty til en paragraf omhandlende "uspecificerede tilfælde"!

- - - - - - - -

De tanker, der i anklagen kommer frem om de taktiske principper i søkrig, må desværre siges at have været fremherskende blandt de mænd, der under "Den store nordiske krig" (1709-20) forestod den øverste krigsledelse af Danmark-Norge. Dette, at man kun angreb en modstander, hvis man var ham langt overlegen i såvel kanoner som mandskab og i øvrigt ikke risikerede noget. Peter Wessel, der efter datidens sædvane i slige sager ikke havde nogen juridisk skolet forsvarer, kunne dog replicere på tiltalen med fynd og klem. Han siger bl.a. i sin replik, at det undrer ham en del, at der harceleres over de skader, som LØVENDALS GALLEY har fået under kampen, "thi man ved at Canonen er det Instrument, som temmelig lader se sin Effect, hvor den træffer." Som forsvar mod fiscalens vagt formulerede anklage kunne han fremføre en paragraf fra søkrigsartiklerne, der faktisk knæsatte hans konduite. Denne sagde klart, at han havde været hjemfalden til straf, hvis han havde undladt at angribe den flygtende fregat, blot fordi den var større end hans egen.

Overadmiralitetsretten, der skulle domme i sagen, bestod af generaladmiralen, 2 admiraler, 3 viceadmiraler, 2 "schoubynachter" (kontreadmiraler), 3 kommandører og 3 kommandørkaptajner. Af disse 14 stemte alle, undtagen 1 schoubynacht og de 3 kommandørkaptajner for frifindelse.

Voteringen fastsloges i frifindelsesdommen, der er dateret 15 december 1714.

Straks da dommen forelå, gik den 24-Arige "Capitain-Lieutenant Wessel op til kongen med den for personlig at underrette majestæten om udfaldet af krigsretten. Han tillod sig tillige den dristighed at have en ansøgning om forfremmelse med i den anden hånd.

Hvor overraskende det end lyder, bevilgedes dette. Hans bestalling som "Capitain" er dateret 28 december s.å.

Den begivenhed, som nærværende kronik omhandler, er udtryk for en mentalitet, som man kan fristes til at kalde "Paa Kanoner og Pokaler-mentaliteten”. Den synes at være fremmed for de fleste mennesker, men er tilsyneladende kriteriet for en mand som Tordenskiold!

Kilde:
TORDENSKIOLD
Foredrag og artikler m.v.

Marinens Bibliotek.
Henrik Gerners Plads, bygn. 37
Nyholm
1439 København K.

Åbningstider: Mandag - Onsdag: 09 - 15, Tirsdage dog: 09 - 18.

Efterskrevet og offentliggjort med tilladelse af forfatteren.
Hans Christian Bjerg
Hørsholm
hcb@ra.sa.dk

© Hans Christian Bjerg