Selskabet DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER  
 
Tilbage til sange
 

Jeg vil sjunge om en helt.

Her er den lange udgave af den vel nok mest berømte vise om Tordenskiold.
Visen findes i flere udgaver, her den "forfattet" af Godtfred Rode i 1858.
Siden kan udskrives ved at klikke med højre musetast i vinduet.

1. Jeg vil synge om en helt,
som var af den ægte vælt.
Om en herre kæk og bold,
os vor tapre Tordenskiold.

2. Han naturen dannede,
til så stor en tjeneste.
Til så stor en nytte for,
begge riger udi nord.

3. Denne krig en lynild fik,
ved den fjerde Frederik.
Da de svenske tænkte,
at vinde landet som en skat.

4. Han som torden var i krig.
Stridede så tapperlig
imod svenskens magt og vold.
Han var ret en Tordenskiold.

5. Han var modig, munter, kæk,
fjenderne han jaged væk.
Han sin tapperhed og flid,
viste udi krigens tid.

6. Han var ikke fejg og sky,
han var født i Trondheim by.
Købmand Johan Wessel var,
helten Peter Wessels far.

7. Atten børn gik frem på rad,
i hans hjem i Trondheim stad,
Døtre seks og sønner tolv,
een af dem var Tordenskiold.

8. Da han vokste og var ung,
var hans skæbne meget tung.
Thi han lidt ustyrlig var,
hvilken skæbne flere har.

9. Bogen han ej lære vil.
Håndværk sattes han da til.
Arbejdet han hued ej,
så han tog en anden vej.

10. Kongen var i Trondheim by.
Der var lejlighed at fly.
Han da rejser uforsagt,
København stod i hans agt.

11. Første gang blev han lakaj.
Dette nyttede ham ej.
Han da plads på Holmen fik,
for at lære sømands skik.

12. Siden til Ostindien,
gjorde han en rejse hen.
Alle ham da prisen gav,
at han holdt sig meget brav.

13. Han til sin forfremmelse,
kom blandt sø-kadetterne.
Styrmandskunsten lærte han
og det stod ham herlig an.

14. Han som styrmand sejler hen,
til Ostindien igen.
Ved hans hjemkomst var forkyndt,
krig mod Sverrig var begyndt.

15. Første gang han fangede,
priser ved Guldholmene.
Sendte dem til København,
og lod melde der sit navn.

16. For han skulle stå sig brav,
baron Løvendal ham gav,
en så smuk og ny galai,
at en bedre fandtes ei.

17. Næste dag, som fulgte på,
lod han udad søen stå.
Hvor den svenske flåde drev,
som da straks hans fange blev.

18. Atter han med løvemod
tvende svenske skibe tog.
Mellem Møn og Trelleborg,
kom han i betryk og sorg.

19. Orlogs-skibe seks der drev,
af dem han omringet blev.
Han var stedet nu i nød,
men sig dog fra disse skød.

20. To fregatter blev dernæst,
udi søen af ham kvæst'.
Nåde han for kongen fandt,
og han blev kaptajnløjtnant.

21. Engang fra den svenske strand
gik han med sit folk i land.
Her de svenske ryttere,
ham nu straks omringede.

22. Han med kården hugged til,
svensken, som ham fange vil,
huggede han hånden af.
Den han misted til sin grav.

23. Tordenskiold i søen sprang,
kuglerne omkring ham sang.
Svømmede til sin fregat,
så de fik ham ikke fat.

24. Atter han i slag da kom,
med fregat fra Sverrig, som
var hans overmand i magt,
og ham ønsked ødelagt.

25. Tordenskiold han skød så fort,
at den svenske krøb snart bort
Kunne næppe fare sejl,
da hans anslag nu slog fejl.

26. Kongen blev ham nu så god
for hans uforsagte mod.
Han kaptajn så nu da blev,
og fik sit bestallings-brev.

27. Efter megen anden strid,
troskab, tjeneste og flid,
blev han som en tapper mand
løftet op i adelsstand.

28. Peter Wessel var hans navn.
Men for tjeneste og gavn,
som han gjorde danske folk,
blev han kaldet Tordenskiold

29. Danske skibe seks han da,
af de svenske tog bortfra.
Dernæst til en hukkert gik,
som han hastig fanget fik.

30. Han da fuld kommando får
over Nordsøen og går
tapper mod de svenske frem
skibe tolv fratager dem.

31. Fanger svenskens kommandør
og en anden officer.
Brudepar og præst tog med
og 2 kvindfolk sammested.

32. Da kong Carl den 12. faldt,
og han dette blev fortalt.
Han sig da forsyner med
fuld besked og drog af sted.

33. Han til kongen bringede,
denne store tidende.
Kongen gav ham ære, magt.
Gjorde ham til Schoutbynacht.

34. Han til Gøteborg da drog,
skræk og angst han dem indjog.
Fire skibe tog dem fra,
velfornøjet blev han da.

35. Listig var han og polisk,
gik omkring og solgte fisk.
Tordenskiold gik i sit skib.
Tager straks nu byen ind.

36. Han da brev til kongen fik,
lod ham vide, hvor det gik.
Da fordi han dette brev,
admiral han straks da blev.

37. Da han denne ære får,
var han niogtyve år.
Tjenesten han kom udi
sytten hundrede og ti.

38. Jeg nu kort fortælle vil:
I ti år så steg han til
sådan høj og myndig stand,
og så stor en adelsmand.

39. Vil man gøre regning på,
alle skibe, store, små
som han ene fangede,
bliver det halvhundrede.

40. Siden han ej mandom drev,
såsom krigen sluttet blev.
Mandom nok så kort en tid,
ære nok for tapper flid.

41. Da i landet nu var fred,
Tordenskiold vil ta' afsted.
Til nyt land han rejste da,
men han kom ej langt herfra.

42. Han i Tyskland kom i strid,
i en ulyksalig tid.
Med en oberst som hed Staal,
der ham livet lumskt frastjal.

43. Han sig i sørullen skrev,
og sekondløjtnant han blev.
Tordenskiold han fik nu mod,
thi hans sind til krigen stod.

44. Al hans mandom og bedrift
kan ej stå i dette skrift.
Men jeg vil for læserne,
skrive det fornemmeste.

45. Han snart mere nåde fandt,
og blev gen'ral-adjudant.
En forfremmelse på stand,
for to skibe fanget han.

46. Nu han en højstander før',
og blev gjort til kommandør.
Får en guldmeda'lie,
for den troskab han lod se.

47. Denne stal i en duel,
stak vor Tordenskiold ihjel.
Og fordi han det bedrev.
Fik han aldrig mere fred.

48. Da nu krigen ende fik,
hastig han af verden gik.
Han i Holmens kirke står,
men han ære ej forgår.