Selskabet DANSKE TORDENSKIOLD-VENNER  
 
Tilbage til sange
 

Tordenskiold var go' nok.

Musik: Trad. arr., tekst: J. Memphis.
Siden kan udskrives ved at klikke med højre musetast i vinduet.

1.
I Holmens kirke stå en gammel støvet sarkofag
tura lura lura lura lu
den er smykket med gesvejsninger, snirkler og beslag
tura lur lura lura lu
her er de sidste rester af een der var en mester
i nogetsom vi ikke kan i dag
Han ku nemlig tæve svensken skønt det ikke var i bold
Det er gamle Peter Wessel, - Tordenskjold

2.
I to hundred' år har han nu ligget samme sted
tura lura lura lura lu
men i Norge under man ham ikke læng're fred
tura lura lura lura lu
For Tordenskjold var en stor mand han var jo også nordmand
og derfor vil de altså ha ham hjem
Lad dem få de sidste rester lad dem muge kisten ud
vi kan reservere pladsen til Prins Knud

3.
Se, - Island fik sin håndskrift samling efter megen snak
tura lura lura lura lu
hvorfor ikke sende ham til Norge med tak
tura lura lura lura lu
Han gør jo ingen nytte og vi har hans mindestøtte
i bronce uden for Holmens kirkes dør
Hvad ska' vi med gamle knogler gi' mig et fornuftigt svar
vi har brug for levende helte, - ja vi har

4.
Tordenskjold var go' nok den gang Svenskerne trak blank
tura lura lura lura lu
der blev tyndet ud blandt fjenden hver gang han trak blank
tura lura lura lura lu
Nu gør han ingen nytte så put ham i en bøtte
send ham op til dem der savner ham så svært
for vi ser ham jo allig'vel daglig stå i damp og røg
fyrre gange når vi tænder os en smøg.